Kollektiv trafikplan i Viborg
Plan for udviklingen af fremtidens busnet
Midttrafik stod overfor at udarbejde en ny kollektiv trafikplan for Viborg Kommune, hvor busnettet i både Viborg by og Viborg Kommune skulle effektiviseres. Igennem en årrække har bybusnettet udviklet sig til et kringlet, snørklet og ugennemskueligt net, da små ændringer her og der efterhånden er blevet til større og mere betydende ændringer.
Ét af formålene med planen var at komme i økonomisk balance i forhold til budgettet ved at effektivisere busnettet, og arbejde i retning af et A-busnet, der er karakteriseret ved at være direkte, enkelt og entydigt.
I samarbejde med Viborg Kommune og Midttrafik blev der afholdt en række arbejdsdage og workshops undervejs i processen, hvor der i fællesskab blev udarbejdet et nyt busnet for Viborg Kommune. Dertil var én af udfordringerne, at bybusserne i Viborg by spildte en del tid inde ved centrum, hvor bybusserne ventede på hinanden. Der blev foreslået en ny placering til bybusknudepunktet, som foruden at være mere tidsbesparende, også havde en bedre kobling til togstationen og busterminalen. Denne omdannelse er ved at blive realiseret.
Planen er vedtaget politisk, og det nye busnet træder i kraft i sommeren 2024.
-
År: 2021-22
Kunde: Viborg Kommune
Rolle: Hovedrådgiver
Samarbejde: Midttrafik og Viborg Kommune

