Supermarkeder og Parkering i Gentofte Kommune
Undersøgelser og anbefalinger til p-normer
God tilgængelighed er en af forudsætningerne for et levedygtigt handelsliv. Uden for byerne spiller biler og parkering fortsat en stor rolle – særligt i forbindelse med indkøb i supermarkeder. For at understøtte handelslivet har flere kommuner traditionelt set arbejdet for at sikre en god tilgængelighed for særligt biler til byernes supermarkeder.
For at sikre en tidssvarende parkering, der både understøtter handelslivet og omstillingen mod færre biler i byerne, igangsatte Gentofte Kommune en undersøgelse af transportmiddelvalg, forbrug og parkering ved seks supermarkeder i bydelscentrene i Charlottenlund, Gentofte, Hellerup, Ordrup, Dyssegård og Vangede.
For at belyse omfanget og forbruget fra forskellige transportformer i forbindelse med indkøb i supermarkederne har vi foretaget:
- Interviews med 665 kunder ved supermarkederne.
- Optælling af 25 parkeringsområder på 10 tidspunkter.
- Registerundersøgelser (BBR, Danmarks Statistik mv.)
Undersøgelserne viser bl.a. at:
- Det generelt er let at finde en p-plads ved supermarkederne i Gentofte Kommune
- 58 % af borgerne i Gentofte Kommune har adgang til bil
- 48 % af kunderne bor under 1 km fra et supermarked
- 33 % af kunderne tager bilen til supermarkedet
- 62 % går eller cykler til supermarkedet
- Cyklister og fodgængere står for 55 % af omsætningen i supermarkederne
- 50 % af kunderne har også andre gøremål i forbindelse med turen til supermarkedet
- 40 % af dem, som ankommer med bil, er positive over at skulle betale for parkering efter de første to timer
Resultaterne har dannet grundlag for tilpasning af parkeringsnormerne i forbindelse med supermarkeder i Gentofte Kommune. Derudover har resultaterne skabt opmærksomhed om vigtigheden af gode forhold for cyklister og fodgængere, der udgør en stor del af omsætningsgrundlaget for supermarkederne.
-
År: 2024
Kunde: Gentofte Kommune
Rolle: Hoved Rådgiver